Green Storage

Green Storage – Lagerhoteller i Danmark

Projektbeskrivelse

I forbindelse med Green Storages indtræden på det danske marked, er der igangsat en række nybyggerier og ombygningsprojekter, som skal danne grundlaget for virksomhedens ekspansion inden for moderne og automatiseret self-storage. Green Storage, markedsleder i Sverige, opererer i dag med over 40 faciliteter og mere end 20.000 udlejningsenheder i blandt andet Stockholm, Gøteborg og Malmø. Med en ambition om at etablere en stærk position i Danmark, er der igangsat udvikling af nye faciliteter, der matcher både lokale forhold og virksomhedens skalerbare koncept.

Kemp Byggerådgivnings rolle

Kemp Byggerådgivning bistår Green Storage som bygherrerådgiver og er med hele vejen fra de indledende udviklingsfaser til aflevering af nøglefærdige lagerhoteller. Vores rolle omfatter blandt andet projektsparring og optimering i forhold til bygbarhed, økonomi, kvalitet og tid. Vi er ansvarlige for udviklingen af danske standarder for byggekoncept og kontrahering og sikrer, at de kommende faciliteter tilpasses danske myndighedskrav, markedsforhold og byggepraksis.
Med et solidt fokus på at sikre bygherre en effektiv proces samt stærk implementering af Green Storage’s koncept i Danmark varetager Kemp Byggerådgivning både projektledelse, entreprenørkontrahering og den løbende koordinering i projekterings- og udførelsesfasen.

Del historien med dit netværk

Projektinformation

Opgavestiller:

Green Storage

Projektsted:

Danmark

Entrepriseform:

-

Størrelse m²:

-

Entreprisesum:

-

Kontakt
Kemp Byggerådgivning